Snedkerkøkkenet Kildevældsgade

Køkkenet på Kildevældsgade står i egetræ og gennemfarvet hvid laminat.

Snedkerkøkkenet Kildevældsgade - designet og produceret af køkkensnedker Nicolaj Bo™

Huset på Kildevældsgade er et af 393 byggeforeningshuse på ydre Østerbro i København. Husene er opført som arbejderboliger i årene omkring 1900. Deres ensartede ydre formidler stadig fortællingen om et stærkt fællesskab, hvor man bor tæt og børnene leger i gaden.

Køkkenet var oprindeligt placeret i et mindre rum vendt mod gården. Med etableringen af det nye køkken valgte ejerne at ændre grundplanen. Køkkenet blev lagt ind i den anden, større stue mod gården, som blev lagt sammen med de øvrige to stuer mod gaden. Det har skabt et åbent rum med lysindfald fra begge sider og udkig både til gaden og gården via døren til den franske altan.

Rummet har et elegant udtryk med lysindfald fra flere sider.

I disponeringen af køkkenet har vi taget udgangspunkt i den akse mellem altandøren mod gården og vinduerne mod gaden. Bordpladen går langs væggen og vinkelret ud i rummet, hvor køkkenvasken er placeret og hvor det brede udhæng giver plads til ophold – også siddende – omkring køkkenbordet.

For at skabe en enkelt arkitektur i køkkenet er underdel og overdel holdt i samme dybde, men placeret højt, for at optimere rumoplevelsen, når man arbejder ved køkkenbordet.

Den hvide laminat kombineret med egetræ er valgt for at opnå et diskret køkken med varmen fra træets taktile detaljer.

Tekniske udfordringer: Afløbet er dygtigt ført af en vvs’er, som har formået at lægge afløbet i etageadskillelsen fra køkken til badeværelse midt i ejendommen.

Snedkerkøkkenet Kildevældsgade - designet og produceret af køkkensnedker Nicolaj Bo™
Snedkerkøkkenet Kildevældsgade - køkken i egetræ og gennemfarvet hvid laminat.
Snedkerkøkkenet Kildevældsgade - designet og produceret af Nicolaj Bo™
Højskab og reol fra snedkerkøkkenet Kildevældsgade - designet og produceret af Nicolaj Bo™

Snedkerkøkkenet Kildevældsgade - designet og produceret af køkkensnedker Nicolaj Bo™

Se også

Svanholmsvej

Egetræ og blå linoleum

Henrikshave

Oregon pine og blågrå linoleum

Snedkerkøkkenet Egernvej - af Nicolaj Bo™Egernvej

Eg og racing green laminat