Søg
Close this search box.

Brdr. Reebergs Vej

Oxideret eg, marmor og messing.

Det store køkken i oxideret eg fungerer som husets samlingspunkt og skaber med sine mørke toner en flot kontrast til det ellers lyse hjem.

Det klassiske 50’er hus, der ligger på en stille villavej i udkanten af Frederiksberg har indvendigt gennemgået en total renovering, inden de nuværende ejere flyttede ind. Køkkenet er placeret i det, der tidligere var overgangen mellem det originale hus og en tilbygning fra 90’erne. Den nye placering af køkkenet har givet huset en mere tidssvarende rumfordeling, og det, der før var husets døde punkt, er nu blevet til et stort køkken, der både på plantegningen og i hverdagen fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt.

Det, der før var husets lidt døde punkt, er med det nye køkkendesign blevet husets kerne.

Bagvæggen er designet med en lang skabsvæg, der både indeholder integreret køleskab, vinkøleskab, ovn og en pocket-door løsning. Modsat bagvæggen er der etableret en køkkenø, der indeholder koge- samt vaskezone. Da køkkenet strækker sig over det, der tidligere var flere rum, har vi tilpasset både skabsvæg og køkkenø i højden mod henholdsvis loft og gulv. Højskabene er tilpasset i højden, så de hele vejen følger loftskanten, også i den del af køkkenet, hvor der er skæve vinkler og tæt på 3 meter til loftet. Dette giver et flot, kontinuerligt udtryk, hvor rummets dimensioner og køkkendesign er tænkt sammen i en helhed.

Køkkenøen, som er imponerende 3,4 meter lang og i matchende oxideret eg, har en bordplade i pietra grey marmor og ilagt kogezone og messingvask. Køkkenøen er så lang, at den i den ene ende bliver en del af spisestuen, mens den i den anden ende også titter naturligt frem i opholdstuen. Der er dermed skabt en vellykket og naturlig kontakt mellem køkken, spisestue og opholdsstue. Da der pga. den tidligere tilbygning er et lille trin ned mellem køkken og spisestue, har køkkenøen fået ekstra sokkelhøjde i spisestuen. Niveauforskellen er meget oplagt udnyttet til siddepladser eller bar med ståhøjde ved køkkenøen. Som en ekstra finesse har dette køkken på Frederiksberg fået indlagt messing i vores integrerede signaturgreb. En fin detalje, der skaber sammenhæng med køkkenvask, armatur og belysning. Pocket-door skabet er designet med tre tapsamlede skuffer i bunden, en kombineret bordplade/ hylde i midten og gallerihylder øverst. Gallerihylderne indbyder til, at man skaber sin egen udstilling af særligt værdsatte genstande. Alt kan hurtigt ’pakkes’ væk, hvis man ønsker et mere rent udtryk med en ubrudt skabsvæg.

Køkkenstemninger

Det gennemtænkte design og de formfuldendte snedkerdetaljer går igen i alle vores køkkener. Med materialevalg og komposition drejer vi udtrykket i forskellige retninger og skaber dit unikke køkken. Gå på opdagelse i vores køkkenstemninger og find ud af, hvilken der passer dig.

Inspiration

Få overblikket over alle vores case-stories og lad dig inspirere af, hvordan vores kunder har gjort de forskellige køkkenstemninger til deres egen.

Scroll to Top

Book et møde

Du kan reservere et gratis møde i vores kalender herunder.

På et møde kan vi fordybe os i dit projekt og besvare dine spørgsmål.
Mødet kan foregå i vores showroom på Gammel Kongevej eller som telefonmøde. 

Dit ønske om et møde bliver bekræftet indenfor 24 timer.
Ønsker du et møde inden for 24 timer skal vi venligst bede dig kontakte os på telefon.