Mød os

 
 

Vi har samlet et hold af ildsjæle, med særlig interesse for fagets håndværksmæssige traditioner og med en fælles vision om at skabe snedkerkøkkener som vi kan være stolte over mange årtier ind i fremtiden.

Vi arbejder alle tæt sammen om at skabe de enkelte møbler og køkkener. Det foregår på Teglholmen i København, hvor vi har samlet både værksted, kontor og showroom under ét tag. Her har vi desuden egen tømmerflåde, med plads til udendørs langbord, firmakanoer og udspring. Det tætte samarbejde sikrer en innovativ produktion og mulighed for kreative løsninger langt fremme i processen med hvert køkkenprojekt.

 

 

Nicolaj Bo

Nicolaj Bo
Kreativ direktør og snedkermester. Kompromisløs optimist og stifter af Nicolaj Bo™. Har gået mange år med kollega Bille på værkstedet. Er nu at finde enten på kontoret eller ude blandt kunderne. Vinterbader og powernapper.

Malene Bo Harmsen

Malene Bo Harmsen
Administration, HR, PR og alt det andet der følger med. Er akademiker fra RUC og selvlært keramiker. Arbejder med vores visuelle fremtræden og har altid et kritisk øje på aktiviteterne for at holde os på sporet. Deltidsvinterbader og fortaler for firmayoga.

Anne Marie Kobberø
Som uddannet arkitekt har Anne været med i projekter af alle størrelser inden for design og arkitektur. Senest har hun med begejstring kastet sig over rumdesign og møbler. På tegnestuen får hun projekterne til at gå op og sætter sit professionelle præg på vores grafiske fremtræden.

Louise Kragh Olsen
Administration og logistikkoordinator. Louise skaber overblik og tager stafetten i mål både indenfor indkøb, ordrehåndtering og koordinering. Hun griber bolde på kontoret, med både hænder og fødder, og bowler helst med en fadøl i venstre.

Sune Bundgaard Rasmussen - Nicolaj Bo™

Sune Bundgaard Rasmussen
Bygge- og projektkoordinator. Sune er Lucky Luke med en mobil. Han holder kontakten til kunder og relevante håndværkere. Han er på vej, på kontoret eller på pladsen. I arbejdstøj, så han også kan gribe værkstøjet, hvis en montage kræver ekstra bemanding.

Endnu ikke fanget på foto.

Rolf Dylsing Nielsen
Med en baggrund som kok og indehaver af restauranten Madsvinet, har Rolf indtaget en ny fortolkningsvinkel af køkkener, nu som butiks- og eventmanager på Gl. Kongevej. Hans dybtfølte holdning til kvalitet og gode smag danner grundlaget, når han tager imod kunder.

Lars Bille Christensen - Nicolaj Bo™

Lars Bille Christensen
Nestor blandt snedkerne. Ham der får de sidste brikker til at falde på plads og lægger den sidste kærlige hånd på køkkenerne. Er efterspurgt blandt tilbagevendende kunder, men bruger nu det meste af tiden, på at kvalitetssikre inden montage.

Andreas Nathan - Nicolaj Bo™

Andreas Nathan
Produktionsleder og møbelsnedker. Har det rolige overblik over cnc-fræserens logik og talrige projekter. Andreas kender altid en der kan fikse ting – hvis ikke selv han kan. Seniormedlem af vinterbadeklubben.

 

Rasmus Nyborg - Køkkensnedker hos Nicolaj Bo™

Rasmus Nyborg
Møbelsnedker. Ansvarlig for serieproduktionen, og en ihærdig møbelsamler og kender. Komponerer smukke finérer til køkkenernes fronter og sikrer penselstrøgsæstetikken på de håndmalede overflader.

 

Endnu ikke fanget på foto.

Michael Jacobsen
Vores systematiske maskinsnedker, Michael, forstår at sætte tempo på produktionen. Med sin gode, lange erfaring fra snedkeriet Rud. Rasmussen bearbejder han planker og plader ud fra traditionelle grundprincipper. Michael er samtidig bannerfører for den sunde livsstil – en ægte håndværker, som står ved sin salat med bønner og linser.

Endnu ikke fanget på foto.

Dennis Klitgaard
Dennis er en rutineret møbelsnedker fra snedkeriet Rud. Rasmussen, der skaber tætte tapsamlinger og en grad af finish, som vil få dig til at slippe i kæben. Desuden er han to gange nordisk mester i 100 m banesprint på tid: 1,0927 minut.

Silas Kristian Haahr
Studentermedhjælper med speciale i kommunikation, IT, film og medier. Silas er vores trumfkort, der ved hvordan den nye virkelighed hænger sammen. På en sen aften kan du se ham krænge Batmandragten på i Kødbyens natteliv.