Mød teamet
Nicolaj Bo har samlet et hold af ildsjæle med særlig interesse for fagets håndværksmæssige traditioner. Alle har vi en dyb kærlighed til produktet og en fælles vision om at skabe køkkener og møbler, vi kan være stolte af mange årtier ind i fremtiden.
Værksted og tegnestue ligger under samme tag i Sydhavnen, hvilket sikrer et tæt samarbejde gennem både designfase og produktion. Derudover skaber det et helt særligt sammenhold, hvor alle kender alle, og hvor vi hver dag holder en times fælles frokostpause ved langbordet. Her er der både mulighed for at nyde god mad, drøfte igangværende projekter eller tage sig en badetur i kanalen.

Nicolaj Bo

Allan Torp
Salgsleder & Designkonsulent. En ægte design- og bolig connaisseur. Gennem sin blog bungalow5.dk har Allan fundet inspiration og skrevet om design i ind- og udland i mere end 10 år. Han har udgivet bøger samt designet møbler for danske brands. I mødet med kunden trækker han på sine mange indsigter og har en helt særlig sans for at skabe indbydende interiørløsninger.

Silla Pi Svedstrup
Designkonsulent. Silla har en rendyrket kærlighed for æstetisk design og har flere års erfaring fra den danske designbranche, hvor det kreative håndværk har været omdrejningspunktet. Hun har læst til indretningsarkitekt, da hun ikke kunne se en plantegning uden at optimere rumfordeling eller tænke i indretningsmuligheder. Det er netop den nysgerrighed, der giver Silla en særlig sans for at afdække kundens behov i arbejdet med at optimere køkkenets funktionalitet.

Kirstine Lehmann

Louise Kragh Olsen

Anne Marie Kobberø
Som uddannet arkitekt har Anne været med i projekter af alle størrelser inden for design og arkitektur. Senest har hun med begejstring kastet sig over rumdesign og møbler. På tegnestuen får hun projekterne til at gå op og sætter sit professionelle præg på vores grafiske fremtræden.

Andreas Nathan
Produktionsleder og møbelsnedker. Har det rolige overblik over cnc’ens logik og talrige projekter. Andreas kender altid en der kan fikse ting – hvis ikke selv han kan. Han er samtidig ansvarlig for alle reklamationer. Seniormedlem af vinterbadeklubben.

Lars Bille Christensen
Nestor blandt snedkerne. Ham der får alle brikkerne til at falde på plads til sidst og lægger den sidste kærlige hånd på køkkenerne. Han er så omhyggelig, at du får lyst til at beholde ham. De seneste år har han holdt sig på værkstedet og givet sin erfaring videre til nye generationer af montører.

Kai Hempel
Produktionsleder og møbelsnedker. Kai er vores tyske islæt, der med ’ordnung muss sein’ og et stort smil støtter Andreas med den daglige ledelse af produktionen. Han er også lidt af et legebarn og bruger gerne frokostpausen på at lufte den hjemmebyggede racerbil eller fiskestangen.

Flemming Birk Bitzer

Dennis Klitgaard
Dennis er en rutineret møbelsnedker fra snedkeriet Rud. Rasmussen, der skaber tætte tapsamlinger og en grad af finish, som vil få dig til at slippe i kæben. Desuden er han to gange nordisk mester i 100 m banesprint på tid: 1,0927 minut.

Nicklas Philip Klemming-Schmidt

Daniel Grasenack-Tente

Louis Axel Froberg
Louis er vores allerførste maskinsnedkerlærling. Som alle vores lærlinge skal han have fingrene støvet godt til med savsmuld og får lov til at snuse til lidt af det hele. Når ikke han kræser om maskinsnedkeriet, kræser han om bøgerne og det intellektuelle og har altid gang i en bog eller to. Faktisk skriver han også lidt selv og arbejder på at skrive den ultimative lærlingebog.