Filosofien bag Nicolaj Bos snedkerkøkken lægger sig nært op ad ideologien, der startede den moderne danske møbelkultur i 1920’erne.
Vi er danske møbelsnedkere og arkitekter, der er optagede af at lave fuldendte løsninger, der beriger brugerens liv. Æstetisk og funktionelt og med en holdning til materialerne.
Vi har vendt produktionen om, så vi ikke er bundet af standarder, men kan lave de størrelser der er rigtige til dine rum. Vi laver alle dele af køkkenet på værkstedet i København, for at fastholde fleksibilitet og et kvalitetsniveau som vi ønsker.