Søg
Close this search box.

Daglig pleje & vedligeholdelse

Hvordan passer du bedst på dit nye køkken eller møbel

Ved aflevering er vores møbler færdigbehandlede og står klar til brug. Vi anbefaler at Nicolaj Bo™ møbler plejebehandles 3 måneder efter ibrugtagning og efterfølgende minimum en gang hvert halve år. Behandlingen gentages oftere ved køkkenborde i massivtræ og steder, som ofte er i kontakt med vand eller berøring.


Undgå at stikke, skære eller på anden måde ridse i overfladerne. Undgå kontakt med kraftige syrer, opløsningsmidler eller farvende væsker.

Møbler i forskellige materialer og med forskellige overfladebehandlinger bør behandles forskelligt.


I nedenstående kan du finde vejledninger til behandling af udvalgte materialer. Vi anbefaler brug af plejeprodukter fra Guardian Protection Products, som udvikler og producerer pleje- og vedligeholdelsesprodukter hovedsaglig til møbelbranchen, både udfra hensyn til miljø og brugervenlighed.


Ønsker du et servicebesøg med en gennemgang, overfladebehandling og justering af køkkenet, kan dette bestilles ved at skrive til info@nicolajbo.dk. På vores  webshop, kan du købe pleje- og vedligeholdelsesprodukter.


Vi håber, I får stor glæde af jeres nye køkken!

Olieret massivtræ

Træ er et stykke natur, der selv efter fældning og opskæring bevarer et særpræg i styrke, struktur og følsomhed. Alle træmøbler vil, som en naturlig følge af lyset, luftfugtigheden og brugerens påvirkninger, ændre farve med årene. Træet patinerer. Vi overfladebehandler træ med enten olie eller en mat lak. Massive bordplader og kanter vil altid være olieret, mens andre dele af køkkenet er lakeret med et mat lak, som beskytter træet og lukker overfladen, uden synligt at ændre træets karakter og udtryk.


Daglig pleje:
Olieret træ aftørres med en fnugfri tør klud eller en klud hårdt opvredet i varmt vand. Undgå at der ligger væsker på træet i længere tid.

Jern farver nogle træsorter. Lad ikke din støbejernsgryde, lysestager eller andre produkter i støbejern, komme i kontakt med egetræ og andre garvesyreholdige træsorter. Jernet skaber en kemisk reaktion, der gør træet sort. Er skaden sket, kan mærker ofte fjernes med oxalsyre som kan købes hos materialisten.

 

Vedligeholdelse:
Når træet efter nogen tid fremstår tørt og mat kan det behandles ved at påføre et tyndt lag Guardian Ædeltræsolie, med den bløde side af en køkkensvamp. På bordplader må olien sidde 10 – 15 minutter. Tør overskydende olie af med papir eller stof. Polér godt efter med strøg der følger træets længde-/åreretning.

Vi anbefaler, at man behandle bordplader oftere end andre materialer, især når de er nye.

Matlakeret massivtræ og finér

Træ er et stykke natur, der selv efter fældning og opskæring bevarer et særpræg i styrke, struktur og følsomhed. Alle træmøbler vil, som en naturlig følge af lyset, luftfugtigheden og brugerens påvirkninger, ændre farve med årene. Træet patinerer. Vi overfladebehandler træ med enten olie eller en mat lak. Massive bordplader og kanter vil altid være olieret, mens andre dele af køkkenet er lakeret med et mat lak, som beskytter træet og lukker overfladen, uden synligt at ændre træets karakter og udtryk.

 

Daglig pleje:
Aftør lakeret træ med en blød fnugfri klud godt opvredet i varmt vand eventuelt med lidt sulfo.

 

Vedligeholdelse:
Vi anbefaler brug af Guardian Lak Vask til vedligeholdelse af mat lakeret træ. Guardian Lakvask er vandbaseret og indeholder ingen opløsningsmidler.
Påfør med den bløde side af en køkkensvamp eller blød fnugfri klud og aftør overskydende produkt med en klud hårdt opvredet i varmt vand. Aftør om muligt i træets årelængderetning.

Linoleum

Linoleum er et naturprodukt fremstillet af bl.a. oxyderet linolie, harpiks og fine træfibre. Linoleum er åbent i overfladen og patinerer ligesom træ og har på mange måder samme egenskaber. En lille ridse i overfladen kan med tiden og med den rette vedligeholdelse gå i sig selv igen.

 

Daglig pleje:
Hold linoleummet tørt og undgå at der ligger væsker i længere tid. Sulfo virker udtørende på linoleum og bør ikke anvendes som rengøring. Ved daglig vedligeholdelse tørres linoleum over med en fugtig klud hårdt opvredet i varmt vand. Tilsæt evt. en teske Guardian Linoleum Sæbe pr. liter vand.

 

Plejevejledning:
Hvert halve år eller efter behov smøres overflader i linoleum ind i Guardian Linoleum Sæbe med den bløde side af en køkkensvamp. Lad sæben sidde 5 min og tør overskydende sæbe af med sugende papir eller en fnugfri klud hårdopvredet i varmt vand. Eventuelle striber af sæbe fjernes med en fugtig klud hårdt opvredet i varmt vand.

 

For et ensartet resultat foretages behandlingen på hele overfladen i samme omgang

Laminat

Laminat har en overflade af cellulone (papirsmasse) og specialharpiks presset sammen ved varme og tryk. Overfladen er mere lukket og hård på laminat end eksempelvis træ og linoleum. Farvende væsker har derfor sværere ved at træng ind i laminatens overflade. Olie fra oliering af træ tørres også nemt af med en klud eller svamp opvredet i sulfo-opløsning. Ridser kommer sjældent, men forbliver permanente.

 

Daglig pleje:
Aftør med en klud opvredet i vand tilsat sulfo eller flydende opvaskemiddel. Brug aldrig den grove side
af skuresvampe eller andre risende materialer til aftørring.

 

Vedligehold:
Laminat er vedligeholdelsesfrit, og vil ikke patinere over tid. Dog anbefaler vi brug af Guardian Laminatrens til
rengøring af laminatoverflader, da det renser overfladen samt tilfører beskyttende hinde.

Stålbordplader

Nicolaj Bo leverer udelukkende stålbordplader i rustfrit stål af bedste kvalitet. Ved aflevering vil bordpladerne fremstå uden ridser og slidtage. Ved almindelig brug vil overfladen gradvis få små ridser og mærker, som i begyndelsen vil fremstå enestående og iøjenfaldende. Efter nogen tid, vil mængden af små ridser og mærker blende ind i hinanden og vidne om anvendelsen og det levede liv. Vi ser det som patina.

 

Daglig pleje:
Aftør med en klud hårdt opvredet i vand tilsat sulfo eller flydende opvaskemiddel. Brug aldrig køkkenrulle,
den grove side af skuresvampe eller andre ridsende materialer til aftørring.

 

Vedligeholdelse:
Vi anbefaler brug af Guardian Stålrens til vedligeholdelse af stålbordplader og til fjernelse af pletter, fingeraftryk og lignende. Sprøjt et tyndt lag på bordpladen og lad det sidde i ca. 1 minut. Tør herefter over med en tør, blød, fnugfri klud. Ved meget smudsige overflader gentages behandlingen.

Aftør/polér altid i længderetningen af bordpladen.

Spisebord NB40 & NB41 - egetræ og linoleum

NB40 spisebordet består af to typer materialer – egetræ og linoleum. Bordets ben er matlakeret, mens de massive egetræskanter på bordpladen er olieret. De forskellige materialer fordrer ens daglig pleje, men vedligeholdes med forskellige vedligeholdelsesprodukter.


Daglig pleje:
Vi henviser til vores vejledninger for materialerne – mat lakeret træ, olieret massivtræ og linoleum.


Vedligeholdelsesvejledning:
Egetræ skal behandles med olie, mens linoleum behandles med en sæbeopløsning. Vi anbefaler derfor, at man foretager en vedligeholdende behandling af de to materialer i forlængelse af hinanden. Start med egetræet og følg anvisningen i vores ’Plejevejledning af massivtræ og finér’. Undgå såvidt muligt, at olien kommer i kontakt med overfladen af linoleum. Skulle det ske, aftørres olien straks med en klud hårdt opvredet i varmt vand. Efterfølgende foretages en vedligeholdende behandling af linoleumspladen med sæbeopløsning, som beskrevet i vores ’Plejevejledning af linoleum’. Hvis sæbeopløsningen kommer i kontakt med bordpladens trækanter aftørres disse omgående med en fugtig klud. Foretag behandlingen 3 måneder efter ibrugtagning og efterfølgende ca. halvårligt afhængig af anvendelse og daglig brug.

Hexagonfliser NB80 - daglig pleje og vedligeholdelse

Hexagonfliser består af en fugtfast sort mdf pålimet linoleum eller en mat lakeret egetræsfinér. Fliserne tåler fugt og kan aftørres og vaskes regelmæssigt, men må ikke tilføres store mængder af blivende væsker.

 

Daglig pleje og vedligehold – egetræsfliser:
Ved daglig pleje aftørres lakeret træ med en blød fnugfri klud opvredet i varmt vand eventuelt med lidt sulfo.

 

Vedligeholdelse:
Vi anbefaler brug af Guardian Lak Vask til vedligeholdelse af mat lakeret træ. Guardian Lakvask er vandbaseret og indeholder ingen opløsningsmidler.

Påfør med den bløde side af en køkkensvamp eller blød fnugfri klud og aftør overskydende produkt med en klud hårdt opvredet i varmt vand.

 

Daglig pleje og vedligehold – linoleum:
Se seperat Nicolaj Bo Pleje- og Vedligeholdelsesvejledning for materialet linoleum.

Hexagonfliser NB80 - Opsætning

Vedlagt: fliser og klæbemasse.
Køb: montagelim og evt. fugepistol.


Opsætning: Bedste resultat opnåes på en plan væg.


1. Brug den vedlagte klæbemasse til, at lave en prøveopsætning på væggen, for at finde det ønskede mønster.
2. Tag nu én enkelt flise ned (start nederst ved bordpladen), påfør din købte montagelim og monter flisen. Lav tæt samling mod bordpladen.
3. Monter én for én resten af fliserne. Lav alle samlinger tætte. Vi anbefaler ikke fuge mellem fliserne.


To råd:
Hvis fliserne er placeret bag en køkkenvask, hvor der er risiko for blivende vand på bordpladen anbefaler vi, at lægge en fuge mellem nederste række fliser og bordplade. Fliserne tåler fugt, men ikke blivende væsker. Er væggen ujævn kan der tilføres et ekstra tykt lag fugemasse for dermed at opnå justeringsmuligheder. Dette stiller dog forhøjede krav til montørens fingerfærdigheder.

Scroll to Top

Book et møde

Du kan reservere et gratis møde i vores kalender herunder.

På et møde kan vi fordybe os i dit projekt og besvare dine spørgsmål.
Mødet kan foregå i vores showroom på Gammel Kongevej eller som telefonmøde. 

Dit ønske om et møde bliver bekræftet indenfor 24 timer.
Ønsker du et møde inden for 24 timer skal vi venligst bede dig kontakte os på telefon.