Couture
Luksuriøst og kosmopolitisk
Couture
Luksuriøst og kosmopolitisk
Det udtryksfulde mørke træ, metaller og de unikke overflader skaber en stemning af international eksklusivitet i Nicolaj Bo Couture køkkenet.
Couture
I Couture køkkenet arbejder vi med specielle overflader, ofte røget eller oxideret egetræ. Bearbejdningen fremkalder den dybe, mørke farve og understøtter træets natur.
Couture
I Couture køkkenet arbejder vi med specielle overflader, ofte røget eller oxideret egetræ. Bearbejdningen fremkalder den dybe, mørke farve og understøtter træets natur.
Detaljer
Vi bruger marmor eller natursten som bordplade i Couture køkkenet. Stenen bearbejder vi med højeste grad af finesse. Kanten skæres i en 45 graders vinkel, hvilket får den ellers tunge stenplade til at syne let og svævende. Materialerne og mødet mellem træ og sten er omhyggeligt afstemt, så køkkenet får et heltstøbt, monolitisk udtryk.
Pocket-doors giver en flydende overgang til køkkenets luksusrum. Vi integrerer dem i designet af dit køkken, så der skabes rum til den skjulte kaffestation, te-rummet eller til et værksted for køkkenets maskinpark. En gennemtænkt detalje, der gør køkkenstemningen ekstra luksuriøs.
Vi følger en fast proces, hver gang vi går i gang med et nyt projekt. Det gør vi, fordi vi har prøvet det før og gerne vil have, at du kan føle dig tryg fra start til slut.
Couture materialer
Læs mere om de typiske materialer
Træ
Egetræ er et fremtrædende materiale i Couture køkkenet. Vi bruger finér på fronterne i den mest udtryksfulde planskårne form, hvor træets åretegninger kommer til sin fulde ret – naturligt, røget eller oxideret. Forarbejdningen af egetræet frembringer de dybe mørke nuancer og lader åretegningerne stå endnu tydeligere frem. Oftest arbejder vi med en kombination af den mørke og lyse eg. Det giver en flot kontrast mellem køkkenets ydre og indre.
Naturesten
Natursten er et råmateriale med en unik struktur og følsomhed, der med tiden vil patinere. Hver natursten har sin egen individuelle aftegning af mønstre, årer og flammer, der udgør en naturlig del af materialets charme. Vores dygtige leverandør forarbejder det rå materiale til elegante og levende bordplader. Hver natursten er unik, og du har som kunde mulighed for at udvælge dine råplader forud for produktionen.
Messing & Stål
Messing er et blandingsmateriale af zink og kobber, der med køkkenets brug vil patinere og ændre udtryk. Det bruges ofte i Couture køkkenet som en effektfulde detalje i form af greb, armatur og vask. Med dets gyldne farve harmonerer det godt med de dybe, mørke farver i den røgede eller oxiderede eg. Et andet materiale, vi også bruger i Couture køkkenet er stål. Det bearbejder vi ofte i en oxideringsproces, der giver det hårde rustfri stål en blid grå farve.
Et Couture køkken i oxideret eg med marmorbordplade og messingdetaljer. Det store køkken på Reebergsvej er blevet familiens og husets naturlige samlingspunkt. Læs mere om dette køkkenprojektet her.