Nicolaj Bo

Hos Nicolaj Bo laver vi omhyggeligt, funktionsorienteret design med ærligt håndværk og kvalitetsbevidste materialevalg. Design og produkter der holder mange årtier ind i fremtiden og ældes med ynde.

 

Hvert enkelt produkt er designet individuelt, så det passer perfekt til rummet i højden, bredden og dybden. Alt produceres lokalt på vores værksted i København, hvor vi har samlet tegnestue og produktion under samme tag. Det tætte samarbejde mellem design og produktion gør det muligt at sikre kvaliteten gennem hele processen. .

Nicolaj Bo

Bag brandet Nicolaj Bo står ildsjælen Nicolaj Bo, der gennem mere end 20 år har haft en stærk passion for at skabe smukke og funktionelle møbler. Uddannet på én af Danmarks ældste og mest respekterede møbelfabrikker, A/S Søborg Møbler, har Nicolaj taget ved lære af nogle af de store mestre og udviklet en forkærlighed for det enkle og funktionelle design. Forståelse og respekten for den danske møbelkultur sidder dybt i Nicolaj, hvilket også afspejler sig i virksomhedens filosofi om at have balance, fordybelse, håndværk og æstetik med i alt, hvad vi gør.

Scroll to Top