Søg
Close this search box.

Frederiksberg Allé

Køkken og garderobe i linoleum. Bad i oxideret eg.

Lejligheden på Frederiksberg Allé bebos af et ægtepar, der byttede villalivet i forstaden ud med en herskabelig lejlighed centralt beliggende i forhold til familie og kulturliv. Med en sikker og gennemført stil, har de inden indflytning optimeret lejlighedens indretning, så den på bedste vis danner en helstøbt ramme om deres nye liv i byen. Vi har været med til at designe køkken, badeværelse og garderobeskabe i både entre og soveværelse.

Vi traf valget af køkken på baggrund af design, detaljer og materialevalg. Det opleves hver dag som en fryd for øjet med dets stoflighed og kvalitet.

Det gamle køkken blev slået sammen med det tilstødende pigekammer for at skabe plads til et større og mere funktionelt køkken. Langs den ene væg er der skabt et 4,5 meter langt køkkenbord, der både rummer vask og kogezone. På modsatte side af rummet har vi placeret en højskabsvæg, som bl.a. indeholder køleskab og ovn. Af materialer er der valgt en charcoal linoleum og en praktisk bordplade i bruneret stål. Ved bagtrappen er der bygget et skab til at skjule elinstallationer, og der er også blevet plads til en reol til husets kogebøger. Vægge omkring skabe og reoler er tilpasset, så de skjuler faldstamme og stigstrenge til overboer. I gangen mellem køkken og stue, er der skabt et indbygget skab samt vinreol. Disse er udført i en lys linoleum, så de harmonerer med vægfarven.

Til badeværelsesmøblet er der valgt oxideret eg og en sort granitbordplade. I forlængelse heraf er der bygget et skab med front i samme materiale, der skjuler vaskemaskine og tørretumbler. En del af pladsen i det store badeværelse er blevet inddraget i entreen, så der kunne bygges et integreret garderobeskab. Skabet er designet med skydelåger, har massive egetræskanter og er på fronten beklædt med linoleum i farven powder. En garderobevæg i samme stil og farve er også blevet bygget til soveværelset.

Køkkenstemninger

Det gennemtænkte design og de formfuldendte snedkerdetaljer går igen i alle vores køkkener. Med materialevalg og komposition drejer vi udtrykket i forskellige retninger og skaber dit unikke køkken. Gå på opdagelse i vores køkkenstemninger og find ud af, hvilken der passer dig.

Inspiration

Få overblikket over alle vores case-stories og lad dig inspirere af, hvordan vores kunder har gjort de forskellige køkkenstemninger til deres egen.

Scroll to Top

Book et møde

Du kan reservere et gratis møde i vores kalender herunder.

På et møde kan vi fordybe os i dit projekt og besvare dine spørgsmål.
Mødet kan foregå i vores showroom på Gammel Kongevej eller som telefonmøde. 

Dit ønske om et møde bliver bekræftet indenfor 24 timer.
Ønsker du et møde inden for 24 timer skal vi venligst bede dig kontakte os på telefon.