Søg
Close this search box.

Vesterbrogade

Linoleum og quarzit

Et altanprojekt satte gang i en større renovering og skabte mulighed for et usædvanligt stort køkkenrum for en Københavnerlejlighed. Ejerne havde ikke en fast forestilling om, hvordan deres nye køkken skulle se ud, men et var dog sikkert – der skulle både være gode opbevaringsmuligheder, og så skulle køkkenet gerne have lidt kant og farve. Vi så på rummets muligheder, og derfra var det en proces med flere skitseforslag, før vi sammen fandt frem til den bedste løsning.

Det er håndværket, og den lokale produktion, der har været afgørende for os.

Selve det funktionelle køkken med vask, kogeplade og opvaskemaskine, har vi holdt i venstre del af rummet. Her er der også blevet plads til et integreret vinkøleskab. Køkkenet er uden overskabe, i stedet har ejerne valgt en NB 31 Reol med et integreret LED-bånd, der skaber arbejdslys til bordpladen. Modsatte side har vi indrettet med en højskabsvæg, der rummer køleskab samt et pocket-door skab. Sidstnævnte åbner på fin vis op for ekstra bordplads, men giver også mulighed for at gemme hverdagens køkkenredskaber væk. I forlængelse af skabsvæggen har vi installeret en 2,5 meter væghængt bænk med betræk i karamelfarvet læder.

Da det kom til materialer, var ejerne ikke i tvivl om, at det gennemgående materiale skulle være linoleum. Det var netop det taktile og bløde udtryk samt de mange farvemuligheder, de fra start af havde ladet sig inspirere af. Valget faldt på farven pistachio, der er nytænkende i forhold til køkkenvalg, men dog tilpas afdæmpet og harmonisk til, at det er en farve, man også er glad for om fem år. Til bordpladen er der valgt en kvartsit, der med sine blågrønne tegninger spiller godt op mod den lyse farve på fronterne. Gulvet er holdt i en dyb mørkebrun bejdse, der skaber tyngde til de hvide vægge og den lyse pistachio. Resultatet er et fint afbalanceret rum i forhold til både materialer og farver. Som sidste finesse er køkkenet blevet monteret med vores udvendige greb i messing, der med dets slanke og skarpe formsprog taler fint sammen med de skulpturelle linjer i køkkenets design.

Køkkenstemninger

Det gennemtænkte design og de formfuldendte snedkerdetaljer går igen i alle vores køkkener. Med materialevalg og komposition drejer vi udtrykket i forskellige retninger og skaber dit unikke køkken. Gå på opdagelse i vores køkkenstemninger og find ud af, hvilken der passer dig.

Inspiration

Få overblikket over alle vores case-stories og lad dig inspirere af, hvordan vores kunder har gjort de forskellige køkkenstemninger til deres egen.

Scroll to Top

Book et møde

Du kan reservere et gratis møde i vores kalender herunder.

På et møde kan vi fordybe os i dit projekt og besvare dine spørgsmål.
Mødet kan foregå i vores showroom på Gammel Kongevej eller som telefonmøde. 

Dit ønske om et møde bliver bekræftet indenfor 24 timer.
Ønsker du et møde inden for 24 timer skal vi venligst bede dig kontakte os på telefon.