Søg
Close this search box.

Wiedeweltsgade

Køkken og bad i linoleum, egetræ og jura grau natursten.

Plankebord og bænk i egetræ

Kartoffelrækkerne i København, oprindeligt bygget som arbejderboliger i 1800-tallet, men nu et attraktivt boligkvarter med 1-families byhuse. De tre etagers huse har en forholdsvis lille grundplan, hvilket kan være udfordrende i forhold til indretningen. Vores kunde skulle i gang med en totalrenovering af deres hus og havde i første omgang tænkt på en køkkenløsning fra IKEA. Men de måtte hurtigt sande, at der skulle en mere specialbygget løsning til, hvis drømme og køkkenrummets udnyttelse skulle gå op i en højere enhed.

snedkerkøkken
snedkerkøkken skuffe

Vi havde brug for skræddersyede løsninger for at få plads til en stor familie, venner og alt det andet. Vi faldt for køkkenets kvalitet og de mange smukke og enkle detaljer.

Køkkenet er bygget op af en køkkenø med vask og kogezone samt en skabsvæg, der diskret smyger sig om husets bærende kerne. Det betyder, at køkkenet på bagsiden går over i et garderobeskab, og mod stuen er der et skjult skab til opbevaring af service og glas, samt integreret radiatorskjuler.  Alt sammen holdt i samme materiale – en lys linoleum i farven mushroom. Til bordpladen er der valgt en lys jura grau natursten, der harmonerer smukt med den douche farve på linoleummet. Alt i alt et velintegreret køkken, hvor pladsen udnyttes optimalt og hvor overgangene til resten af underetagens funktioner er tænkt ind fra start for at skabe et samlet og roligt udtryk i boligen. 

køkken marmor

Den veludstyrede espressomaskine og tilhørende kværn fylder godt på et køkkenbord. Derfor blev der designet en åben niche i skabsvæggen til netop dette formål. Plankebordet og slagbænken med opbevaring, der er lavet på specialmål, fuldender indretningen og ønsket om et sammenhængende og roligt køkken-alrum.

 

Badeværelset er holdt i samme rolige nuancer som køkkenet for at underbygge roen og sammenhængen i indretningen. Fliserne på vægge og gulv er at samme materiale som køkkenets bordplade. Spejlet er designet, så det passer til badeværelsesmodulet. Det svæver i den slanke egetræsramme og har indbygget LED-lys.

Køkkenstemninger

Det gennemtænkte design og de formfuldendte snedkerdetaljer går igen i alle vores køkkener. Med materialevalg og komposition drejer vi udtrykket i forskellige retninger og skaber dit unikke køkken. Gå på opdagelse i vores køkkenstemninger og find ud af, hvilken der passer dig.

Inspiration

Få overblikket over alle vores case-stories og lad dig inspirere af, hvordan vores kunder har gjort de forskellige køkkenstemninger til deres egen.

Scroll to Top

Book et møde

Du kan reservere et gratis møde i vores kalender herunder.

På et møde kan vi fordybe os i dit projekt og besvare dine spørgsmål.
Mødet kan foregå i vores showroom på Gammel Kongevej eller som telefonmøde. 

Dit ønske om et møde bliver bekræftet indenfor 24 timer.
Ønsker du et møde inden for 24 timer skal vi venligst bede dig kontakte os på telefon.